Om orkestret

Historien om orkestret

Orkestret startede i 1948 som brass band under navnet PM-orkester med tilknytning til Pedershaab Maskinfabrik A/S. Det har således snart 70 års jubilæum. Initiativtager til orkestret var maskinarbejder Hardy Christensen. Han kontaktede den daværende direktion for maskinfabrikken og orkestret blev en realitet. Det startede med 12-14 medlemmer. Heraf var kun 2 af medlemmerne nodekyndige. Bjerregård Jørgensen var dengang dirigent. Allerede efter nogle måneder havde musikgruppen sin første offentlige optræden. Det var da adm. direktør Peder Nielsen vendte hjem fra Amerika.

I februar 1977 ophørte samarbejdet med Pedershaab Maskinfabrik A/S (i fuld enighed). Orkestret blev en selvejende institution og ændrede navn til Brønderslev Brass Band. De fik samtidig nye uniformer og en fane med hjælp fra Brønderslev Kommune.

Da der lidt efter lidt har været tilgang af bl.a. fløjter og klarinetter, er det blevet et harmoniorkester. Derfor har vi i 2010 ændret navnet til Brønderslev Harmoniorkester.

Orkestret i dag

I de forløbne år har Brønderslev Harmoniorkester spillet rundt omkring i Nordjylland til forskellige by- og sommerfester m.v. Vi kan som regel altid findes på det store Brønderslev Marked i september. Vores deltagelse i fugleskydning, når kongen skal hentes, er også en fast tradition.

Vi arrangerer hvert år en forårskoncert i den Runde Pavillon og en julekoncert på Brønderslev Gymnasium. Vi er altid frisk på nye koncerter og arrangementer!

Brønderslev Harmoniorkester har også et meget fint venskab med Musikkorps Sæby og har deltaget i musikfester i Sæby 9 gange. Senest i 2016, hvor temaet var ABBA.

broenderslevharmoniorkester.dk sæby 2016 orkestret i udklædning abbaI 2013 havde Brønderslev Harmoniorkester 65 års jubilæum. Det blev fejret med en stjernemarch igennem byen med 8 andre orkestre her fra Vendsyssel og sluttede med koncerter i Rhododendronparken.

Allerede nu ser vi frem til vores 70 års jubilæum og de første idéer til et større arrangement er i støbeskeen.

I pressen

Her er links til forskellige artikler om orkestret i Nordjyske Medier (datoen i parentes er datoen for udgivelse):

Skriv et svar